Skip to content

FORSIDE     OM MIG      GOOGLE ADS     PRISER     KONTAKT

Den mest brugte søgemaskine i verden med over 5 mia. søgninger hver eneste dag

Når man som forbruger skal købe produkter eller serviceydelser, vil et overvejende flertal begynde på Google, for her får man hurtigt et overblik over de forskellige udbydere og priser.

Google er den mest brugte søgemaskine i verden med over 5 mia. søgninger hver eneste dag verden over, og med så mange daglige brugere er det altafgørende for en virksomhed at være tilstede på Google, når der skal skaffes kunder til butikken.

Når man søger efter et produkt eller en serviceydelse på Google, er de øverste resultater på siden (og ofte også de nederste) betalte annoncer. Disse hedder Google Ads (også kendt som Google AdWords).

GoogleAdWords-GreenConnect

Få den mest relevante annonce og betal mindst muligt pr. klik

En topplacering i de første resultater er meget eftertragtet, da den giver dig mulighed for at være noget af det første en bruger ser, når han eller hun laver en søgning på Google, der matcher det produkt eller den service, du tilbyder.

Du betaler hver gang der klikkes på din annonce, og klikprisen er baseret på en beregning, som tilgodeser de mest relevante annoncer for den pågældende søgning. Derfor handler det om at udvælge søgeordene nøje, samt have retvisende og relevante annoncer, så annoncerne dels rammer din målgruppe så præcist som muligt, og du dels betaler mindst muligt for et klik på din annonce.

Arbejdet med Google Ads består først og fremmest i at finde de søgeord, der skal udløse en visning af din annonce (og ligeså vigtigt hvilke søgeord der ikke skal). Søgeordene skal svare til dit produkt eller ydelse, så et klik på annoncen fører til et salg (en såkaldt konvertering).

Det er ikke på forhånd givet, hvilke ord der vil konvertere, og derfor ligger der et stort arbejde i at finde de helt rigtige ord, som giver størst muligt salg.

Dernæst skal der forfattes annoncer. Der er mange elementer i en annonce, og alle elementer skal spille sammen så annoncen indeholder information og pondus nok til at fange søgerens interesse. Fanges interessen så brugeren klikker på din annonce, så er søgningen konverteret til trafik på dit site.

Dernæst skal der arbejdes med blandt andet fastsættelse af klikpriser, typer af søgeord, fastsættelse af landing pages, målgrupper, forskellige typer af Google Ads annoncer og så videre.

Arbejdet med Google Ads bliver i princippet aldrig færdigt, for man vil blive ved med at kunne finde nye variationer af søgeord, og skrive nye og bedre annoncer, der fører til flere og billigere annonce-kliks.

Jeg har mange års ekspertviden indenfor alt arbejde med Google Ads, og jeg vil så gerne hjælpe dig. Kontakt mig for en uforpligtende snak

ForskelGoogleAds-SEO-GreenConnect

Forskellen på Google Ads og SEO

SEO er optimering af din placering i de såkaldte organiske resultater, det vil sige de søgeresultater der ligger under annoncerne.

Umiddelbart kan det måske virke som en nemmere og billigere løsning at anvende SEO, hvor du kan arbejde med dine visninger i de organiske placeringer på Google, hvor kliks er gratis.

Det er til dels også rigtigt, og de to hænger ofte sammen, men der er mange faktorer, der spiller ind.

Resultatsiden ved en søgning er domineret af annoncer, det vil sige det første – og nogle gange eneste – en forbruger ser ved en søgning. Hvis du gerne vil være med i kampen med dine konkurrenter, skal du være synlig, og derfor er Google Ads et oplagt valg.

På Google Ads kan du komme til tops i søgeresultaterne med det samme, hvorimod topplaceringer ved SEO-optimering er en lang og sej kamp.

På Google Ads bliver du hurtigt blive set af forbrugerne, og du kan lægge dig strategisk i forhold til dine konkurrenter. Man lærer hurtigt hvilke søgeord der fungerer og hvilke der ikke gør, og man kan derfor styre hvilke søgninger man vil vises på, og hvilke søgninger man kan spare klikprisen på.

Jeg anbefaler derfor, at du anvender Google Ads, og at du hele tiden arbejder på at gøre din annoncering på Google så relevant som muligt. Lad os tage en uforpligtende snak om dine muligheder

Remarketing-GreenCpnnect

Remarketing

Remarketing er en fremragende måde at nå ud til de brugere, der tidligere har interageret med dit site. Det giver dig mulighed for at få vist dine annoncer til de allermest relevante brugere, som allerede har stiftet bekendtskab med dig og ved, hvad du kan tilbyde, og derved er der god sandsynlighed for, at du kan få dem tilbage på dit site og få dem til at konvertere.

Jeg kan hjælpe dig med at få dine tidligere besøgende tilbage på dit site. Lad os tage en snak om, hvilke remarketing strategier der ville fungere for dig og dit site

Google Shopping

Google shopping er annoncer med billeder af produkter, som forbrugeren ser ved en søgning på et specifikt produkt. Annoncerne kan blive vist forskellige steder på Googles søgeresultat-side, og de eksisterer uafhængigt af en Google Ads annonce, hvilket gør det muligt at få vist begge dele på samme tid.

Det er en yderst effektiv måde at blive vist på Google på, og selvom det kan være lidt omstændigt at sætte op, er det oftest besværet værd, hvis du har en webshop.

Vil du gerne være synlig i shopping-resultaterne? Det kan du blive, og jeg vil gerne hjælpe dig.

Få hjælp til Google Shopping
GreenConnect-GoogleShopping